Mikrobiologi

Biologi

Lavet af

Chresten

Udgivet

gradient

Hvad er mikrobiologi?

Mikrobiologi er læren om mikroorganismer, som betyder at mikroorganismer som bakterier og virusser hører under mikrobiologi. Mange mikroorganismer er så små man er nød til at finde et mikroskop frem for at se dem, det betyder dog ikke at de kan gøre mennesker og dyr meget syge. Mikroorganismer er nemlig også dem der står bag sygdomme.

Hvad er mikroorganismer?

Mikroorganismer er primært encellede organismer (de behøver nødvendigvis ikke at have en celle, f.eks. har virus og prioner ingen celle) og lever næsten over det hele her på jorden. De lever i alt fra skyerne på himlen til nede i jorden til i vores tarme. Mikroorganismer såsom den velkendte skimmelsvamp trods for at være en encellet organisme, danner en sammenhængende koloni hvor cellerne er mere eller mindre sammenhængende.

Hvilke grupper mikroorganismer findes der?

Der findes 3 grupper mikroorganismer hvoraf kun en af dem kan gøre os syge:

  1. Sygdomsfremkaldende: De sygdomsfremkaldende mikroorganismer er dem der kan forårsage sygdom. Da deres evne til at gøre os syge kaldes for patogenitet kalder man de sygdomsfremkaldende mikroorganismer for patogene.
  2. Nyttige: De nyttige mikroorganismer er dem vi blandt andre ting bruger når vi vasker tøj eller producere ost. De er altså harmløse og det er også nogen af de mest forekommende mikroorganismer.
  3. Fordærvende: De fordærvende mikroorganismer kan også være nyttige, men er også dem der står bag at vores mad f.eks. mugner eller at mælken bliver sur.

Hvilke betingelser er der for at mikroorganismer kan gro?

Der er flere betingelser som skal være opfyldte for at en mikroorganisme kan overleve:

  1. Temperaturen skal ligge i et bestemt område for at mikroorganismens enzymer fungere
  2. pHen skal ligge i et bestemt område for at enzymer fungere
  3. Der skal være energi nok til at de kan overleve
  4. Der skal være byggesten nok til at de kan overleve

Bakterier

Hvordan virker bakteriers cellevægge?

Bakteriers cellevægge er det der sørger for at bakterien kan holde til det høje vandtryk, der kan komme hvis de f.eks. er i en vandpyt. Men det er også cellevæggen der giver dem struktur og gør dem stabile. Altså kort sagt: Uden cellevæggen ville bakterier blandt andre ting kunne dø af at svulme meget op og derefter sprænge.

For at gøre cellevæggen hård er den opbygget af "peptidoglycan", som bliver vedligeholdt af enzymer, som er de samme enzymer der sørger for at bakteriens cellevæg også vokser med bakterien.

Her kan du også forestille dig hvordan det ville være for bakterien uden disse enzymer, da det ville svarer til at alle dine organer skulle være inde i din lille baby krop. Det ville knippe lidt.

Heldigvis for bakterien trods at cellevæggen er robust, begrænser den ikke hvad der kan komme ind og ud af bakterien, så de stadig kan få ernæring gennem hele cellemembranen.

Det er også meget godt, fordi den dag en bakterie får en mund og et røvhul, ville jeg få bakteriefobi. Men det er ikke sket endnu!

Der findes også en meget kendt måde at adskille bakterier på nemlig gramfarvning, som udnytter at bakterier har forskellige slags cellevægge, men det ville jeg ikke komme nærmere ind på her. Men kort sagt har grampositive en thickkkkkk membran af peptidoglycan imens gramnegative i stedet har to membraner.

Hvilke former kan bakterier have?

Grundlæggende har bakterier tre former:

  1. Kugleformede: De kugleformede bakterier kaldes kokker, ikke fordi de er gode til at lave mad ligesom en kok, men i virkeligheden kommer det fra græsk og betyder bær.
  2. De aflange: De aflange bakterier kalder vi for stave
  3. De tynde og spiralformede: Dem her kalder vi for "spirokæter".

Man skal dog huske at der kan være meget variation inde i kategorierne også. F.eks. kan de kugleformede se ovale ud eller de aflange ligne en skrue fra Kims Chips.

Jeg kunne også have tegnet et par kokker, som bliver kaldt diplokokker og en stav, for at vise hvordan de kunne se ud. Men trods at det ville være en meget illustrativ tegning kan jeg hverken tegne eller se hvordan jeg kan dæmpe min procastination nok til at starte. Derfor får I istedet en meget bedre illustration:
˸--

Hvad kan bakterier arve?


Relateret

HTXNoteKemi

En kort tekst om hvad katalysatorer og inhibitorer er, de forskellige typer og eksempler på en katalysator og inhibitator.

HTXBiologi

En fotosyntese rapport lavet i biologi C på HTX, hvor man skulle påvise fotosyntese ved hjælp af pH værdien.

HTXEngelsk

Et eksempel på hvordan en argumentative essay som handler om de-extinction kunne se ud. Den er lavet på HTX i engelsk B.