Litteraturhistorie 2

Oplysningstiden

1. Hvornår begynder og slutter oplysningstiden?

Oplysningstiden startede på forskellige tidspunkter for forskellige lande. Men i følge bogen "Litteraturhistorien - på langs og på tværs" var oplysningstiden i perioden 1720 til 1800.

2. Hvorfor hedder perioden oplysningstiden?

Man kaldte det oplysningstiden, da intellektuelle mente at de lyste samfundet op, ved at oplyse.

3. Hvilke kendetegn har oplysningstidens samfund? Hvad betyder 'oplyst enevælde'? Hvad betyder det for samfundet, at borgerskabet er i vækst?

Man skrev i den klassicistiske stil. Den var også meget præget af rationalismen, som der har fokus på menneskets fornuft. Rationalismen kommer af ratio som på latin betyder fornuft. Oplyst enevælde er når kongen stadig kan udøve censur og har enevælde men nogen diskussioner af samfundet er tilladt. Da borgerskabet var i vækst betød det at hoffet havde mindre at sige.

4. På hvilken måde adskiller barokkens livssyn og menneskesyn sig fra oplysningstidens livssyn og menneskesyn?

Imens at oplysningstidens menneskesyn er at hvis vi tør kan vi alle bruge fornuften og så ville verden blive et bedre sted. Imens baronen i stedet havde et mere kristent menneskesyn da han mente at vi alle er syndere, som kommer væk fra det gode, altså det rigtige at gøre, og derfor skal vi få hjælp fra gud. Men oplysningstidens menneskesyn mente alle selv kunne komme frem til gode med hjælp fra fornuften. Så kort sagt var oplysningstidens menneskesyn mere optimistisk.

5. På hvilken måde forsøger deismen at få kristendommen til at stemme overens med de nye tanker og filosofiske strømninger i oplysningstiden?

I deismen mener man at gud har skabt den perfekte verden som kan fungere uden yderligere indgreb. Dermed betyder det at han overlod det til vores fornuft at få verdenen til at køre. Man troede også i oplysningstiden at Jesus' kom til jorden for at oplyse og opdrage folk.

Hvad har en kongelig affære med oplysningstiden at gøre?

Den foregik i oplysningstiden og havde en konge.

Figur 1. Den lille hjælper fra Anders And.

Figur 1 viser den lille hjælper fra Anders and. Den demonstrere også meget godt metaforen i ordet oplysningstiden, da fornuften (pæren) lyser rummet op. Altså:

$$Lys=viden$$

Oplysningstiden lyste så en tid op i stedet for et rum.

Et resume af Epistel nr. 390

Epistel nr. 390 er et epistel skrevet af Ludvig Holberg. Den handler om at en mand ville gerne have at hovedpersonen (den som skrev brevet) skal finde en lærer, derefter begynder hovedpersonen at snakke om hvor svært et job det er. Herefter får vi information om nogen kvaliteter som han synes lærer skal have som er følgende:

1. Moderation: Altså at være mild eller behersket
2. Skønsomhed: At de kan bedømme og forstå eleven
3. Kærlighed for hans fag
4. Individualisere undervisningen
5. Bruger mere belønning frem for straf

Han forstærker disse pointer med brug af metafore. Bl.a. siger han "Håndværksmænd, kunstnere, agermænd etc. har alle sådant nøje for øjne. En bygningsmester eksaminerer grunden førend bygningen anlægges, og ser til at hver sten bliver sat på det sted hvor den bedst passer sig til" (Epistel nr. 390, ll. 4-7). Hvor han sammenligner lærer med at være en håndværker. Altså kort sagt er en masse viden ikke nok til at være en god lærer. "En som besidder disse tvende egenskaber, kan med en mådelig lærdom udvirke langt mere end den sprænglærdeste person som er at finde på et helt universitet."

Erasmus Montanus (1731)

Hovedpersonerne i komedien

Montanus

Jeppe Berg, hans fader

Nille, hans moder

Lisbed, Montani fæstemø

Jeronimus, hendes fader

Magdelone, hendes moder

Jacob, Montani broder

Per Degn

Jesper Ridefoged

1. akt 

Hvad er hovedpointen i Jeppes indledningsmonolog?

Han er stolt over at hans søn fordi han ikke selv har været på universitetet og er derfor glad for at hans søn nu bliver til en af de højlærte folk, som han ikke selv kunne blive. Man kunne også argumentere for at hovedpointen er at højlærte er meget individfokuseret i følge ham, da de sjældent er enige og fokusere på hvad de selv kan.

Hvilket indtryk sidder man med af henholdsvis Jeppe og Per efter 2. scene?

At Per er en selvfed narcissist, da han praler med han kan latin men i virkeligheden ikke kan latin fordi han gerne ville fremstå som en klog og sikkert godt kan lide at blive rost.

Imens Jeppe fremstår som en nysgerrig far som bare gerne ville forstå hans søn.

Hvordan forstår Per Degn sin opgave som degn (3. scene)

Per virker selvinkriminerende da han siger grunden til at han er bange for Rasmus. Han går op i at tjene penge, det kan man også se da han siger nogen salmer.

Hvad får vi ud af, at det er en monolog? (3. scene)

Vi får et indblik i hans se

Hvilken rolle har det latinske sprog for Per Degn?

Han bruger det til at virke overlegen, men i følge ham selv tjener han også mange penge på det.

Hvordan vinder Per Degn sin position hos Jeppe og Nille?

Ved at synge

Hvordan er relationen mellem de personer, der introduceres i scenen? (5. scene)

Jeronimus er Jeppes svoger og Magdelone var engang Jeronimus forlovede og Lisbed er Jeppes søn, Rasmus Bergs forlovede.

Hvordan taler de om kærligheden? (5. scene)

Som noget meget privat, man ikke må tænke på. Irrationelt.

Hvordan taler Jacob om Erasmus? (6. scene)

Som en angiveligt klog person.

2. akt

Hvordan præsenterer Erasmus sig selv? (1. scene)

Meget overlegen, som om han er bedre end alle andre.

Hvad får vi ud af, at det er en monolog – hvem taler Erasmus til? (1. scene)

Han taler til os; læseren.

Beskriv den magtkamp, der udspiller sig mellem Erasmus og Jacob (2. scene)

Han mener han er overlegen, og kun er hans bror ved "fødsel" da han nu har fin titel og det har Jacob ikke.

Hvilken rolle spiller sproget i denne kamp? (2. scene)

Han bruger latinske ord for yderligere at præsentere sig som overlegen.

Hvor er forældrenes støtte i konflikten mellem Jacob og Erasmus? (3. scene)

De mener at Erasmus er klogere end hans bror og at hans bror ikke udretter noget i forhold til ham. Dog mener de det nok også kunne være gavnligt for Jacob at få noget uddannelse.

Hvordan får Erasmus forbundet det at drikke med det at være lykkelig? (3. scene)

Han spørg om det at drikke gør man sover og hvis man sover synder man ikke. Hvis man ikke synder er man lykkelig.

Hvordan forvandler Erasmus Morlille til en sten? (3. scene)

En sten kan ikke flyve

Morlille kan ikke flyve

Atter er morlille en sten

Hvorfor benytter Erasmus sine retoriske greb til at skabe og omskabe verden? (3. scene)

Aptum: Han bruger meget latin som de bondemændene ikke forstår, det er derfor meget passende at tale hvis han ville blære sig

Puritas: Han taler som om han har en kartoffel i munden. Men bønderne kan ikke forstå latin heldigvis.

Perspicuitas: Han bruger latin, som er svært at forstå som et virkemiddel til at fremstå klogere

Evidentia: Han bruger dårlig argumentation til at argumentere for bl.a. at morlille er en sten

Hvorfor vil forældrene invitere Per Degn og ridefogeden? (4. scene)

Fordi de også er lærte; de kan udfordre sønen.

Hvordan beskriver Jacob sin tur med Erasmus? (5. scene)

De mener at Erasmus er klogere end hans bror og at hans bror ikke udretter noget i forhold til ham. Dog mener de det nok også kunne være gavnligt for Jacob at få noget uddannelse.

Hvad er forældrenes reaktion? (5. scene)

De holder som altid med Erasmus

3. akt

Hvem har Erasmus været i diskussion med, og hvad er hans vurdering af denne person? (1. scene)

han har været i en diskussion med en fremmed fra kbh, som han kalder en idiot. han mener at han tror selv han er klog men i virkeligheden ikke forstår noget i.e idiot.

Hvorfor misforstår Nille ham? (1. scene)

hun tror at når han talte om "tvende videnskaber" mener han to piger dvs at han har forlovet sig med flere. hun forstår altså kort sagt ikke hans sprog efter at han er gået på universitet og fortolker det i stedet for som han siger det.

Beskriv Jesper ridefogeds spørgsmål til Erasmus. (2. scene)

han stiller underlige spørgsmål om naturen som f.eks. hvorvidt om jorden nu virkelig er rund, hvor mange stjerner der skal til for at få lavet en måne, hvorfor månen nogle gange er større og hvor den ikke varmer ligesom solen den gør.

Hvordan svarer Erasmus? (2. scene)

han kommer med gode svar i starten f.eks. siger han at man "klipper stykker af månen for at alve stjerner". han gør altså grin med personen han snakker med men er til sidst irriteret over hvor dum han er.

Beskriv Per og Erasmus’ første møde. (3. scene)

de snakker alt for meget latin da degnen skal vise hvor klog han er og at han forstår latin, selvom han i virkeligheden ikke forstår latin og svare på noget andet da rasmus stiller spørgsmål. imens rasmus prøver at gøre grin med degnen.

Hvordan bruger de deres tilhørere? (3. scene)

begge to prøver at imponere dem med deres latin og vise hvor kloge de er. degnen prøver at imponere ved at udnytter at de ikke kan latin og det derfor handler om hvem der lyder klogest.

Hvordan beskriver Jesper sit og Pers møde med Erasmus? (4. scene)

han fortæller at degnen vandt og at rasmuses tanker er underlige.

Hvordan reagerer Jeronimus på det, han hører? (4. scene)

han bliver vred. han mener nemlig at rasmus er blevet "korrupteret" da han ikke længere er kristen. han vil heller ikke haven svigersøn der siger sådan nogen ting.

Hvad er argumenterne for og imod, at Jorden er rund? (5. scene)

for:

1. man ser forskellige stjerner
2. formørkelser skyldes at jorden er rund

imod:

1. de kan se at jorden er flad
2. det er imod religion

Hvorfor er det så vigtigt for Jeronimus, at Jorden er flad? (5. scene)

fordi det er imod hvad han tror på (kristendom).

Hvorfor er det så vigtigt for Erasmus, at Jorden er rund? (5. scene)

fordi det ikke er sandt og det går imod hvad han mener er rationelt (som tiden der var præget af; rationalisme) og hans ego. hvis han siger jorden er flad ville han miste noget respekt også.

Hvad er de forskellige personers holdning til, hvad Erasmus bør gøre? (6. scene)

magdelone mener at han skal lade som om jorden er flad for kærlighedens skyld

lisbed syntes han skal sige jorden er flad for hendes skyld

lisbeds far mener at han ikke må gifte sig med lisbed hvis man fortsat mener jorden er rund

rasmus nægter at sige jorden er flad da det ikke er sandt

4. akt

Hvordan vurderer Erasmus situationen i sin monolog? (1. scene)

han går meget op i at opretholde hans ære og fremstår derfor som meget stædig. Altså hvis han skulle vælge imellem lisbeth og ikke at give op på hans princip om at jorden er rund vælger han ikke lisbeth men hans principper. han mener altså at hans reputation er vigtigere end kærlighed

Hvad er Pers argumenter for, at Erasmus skal opgive sin idé om, at Jorden er rund? (2. scene)

pers argumentation er meget baseret på følelser og at flertallet altid har ret:

1. Ingen mener at jorden er rund i byen
2. man bør tro det "så mange brave folk" siger i stedet for en person mener
3. hvis han ikke giver hans principper op ville folk begynde at tale negativt om ham og han ville miste sin elskede

Hvordan og hvorfor omskaber Erasmus Per til en hane? (2. scene)

han finder nogen ting de har til fælles f.eks. kan de begge sige tiden ved hjælp af lyd, deres stolthed over deres stemme, deres "takker" på hovedet og begge har faste rutiner. efter han har gjort det siger han at dette må føre til at per er en hane. han gør det for at vise at han er bedre end de andre, i hvert fald i logik. men ikke kun derfor også fordi han gerne ville vise han er bedre end per.

Hvordan forsvarer Per sig? (2. scene)

han siger at han kan tænke og tale hvilket en hane ikke kan og han kan synge m.m. som en hane heller ikke kan. yderligere kan han finde mange vidner som siger han ikke er en hane.

Hvilke argumenter bruger Jesper for at redde Per? (2. scene)

han bruger følgende argumenter:

1. han mener at erasmus ikke har ret
2. alt hvad erasmus siger er løgn
3. man kan stole på jesper
4. han burde få sin tunge skåret af
5. han tilbyder en duel

han benytter altså bl.a. ad hominem som er en logisk fejlslutning. altså han prøver at gøre angreb på hans etos.

Hvordan reagerer Jeppe og Nille på det, de hører, om Erasmus’ møde med Jesper og Per? (3. scene)

de er meget chokerede. forældrene syntes han er destruktiv fordi han "gør folk til tyre og haner". de syntes han er respektløs. når han så begynder at true dem smutter de grædende væk.

Karakteriser brevet fra Nille (4. scene)

i brevet fra nille bliver prøver hun at påminde ham om deres "uforfalskede kiærlighed". hun minder ham også hendes fars holdning til om jorden er rund. hun mener også at jordens form er ligegylidig når det gælder kærlighed. yderligere truer hun med selvmord og ydmygelse hvis han ikke giver op.

Hvad er hovedindholdet af Erasmus’ monolog? (4. scene)

han har en konflikt med sig selv mellem hans lærdom og kærlighed. nilles trussel med selvmord fylder meget for ham men han ville ikke svigte hans ære.

Beskriv argumenterne i Jacob og Erasmus’ samtale (4. scene)

erasmus fortsætter med at bruge alt for meget latin og en masse teori imens at jacob siger at lærdom kun kan ses i praksis brug. altså at filosofi ikke er vigtigt. fordi hvad hjælper det at vinde en diskussion hvis ingenting bliver ændret. erasmus ender med ikke engang at kunne forklare de ord han har blæret sig med.

Hvad er det vigtigste studium ifølge Jacob? (4. scene)

det er meget vigtigt for ham at det man lærer kan bruges i praksis f.eks. når man er en bonde lærer man om at dyrke jorden. imens filosofi ikke er lærdom.

5. akt

Karakteriser løjtnanten og Jespers samtale (1. scene)

Løjtnanten og Jesper ville gerne have at Montanus bliver til en soldat.

Hvordan lykkes det at gøre Erasmus til soldat? (2. scene)

Montanus fik penge fra løjtnanten og dermed skulle han være soldat.

Hvordan får de Erasmus til at påtage sig sin nye identitet? (3. og 4. scene)

De truer ham.

Hvad er hovedindholdet i løjtnantens tale? (5. scene)

Det handler primært om hvordan Montanus misbruger hans lærdom gennem logiske fejlslutninger med mere. Dette gør at folk hader lærte mere.

Er løjtnantens tale mon identisk med Holbergs opfattelse? (5. scene)

Ja, løjtnanten og Holberg har samme holdning, løjtnanten er nok blevet indsat for at vise hvordan en lært burde opføre sig. Man kan sige at Holberg her fungere som en lærer for hele den danske befolkning som løjtnant.

Øvrige spørgsmål

Er løjtnantens tale mon identisk med Holbergs opfattelse? (5. scene)

Ja, løjtnanten og Holberg har samme holdning, løjtnanten er nok blevet indsat for at vise hvordan en lært burde opføre sig. Man kan sige at Holberg her fungere som en lærer for hele den danske befolkning som løjtnant. "I rejser klog bort og kommer ganske forvirret tilbage". Det betyder at de rejser til universitettet med nyttig viden ift landet, med hvordan man høster og mere. Men kommer tilbage med hvad universiteterne mener er nyttig viden; hvordan man vinder en diskussion. Dette kan dog ikke bruges til noget praksis såsom at høste kornet som bliver til mad.

Sker der en egentlig udvikling med Erasmus?

Han bliver mindre standhaftig i sine holdninger.

Hvordan er forholdet mellem byen og landet?

Det er meget opdelt i Erasmus Montanus, i byen finder man alle de lærte og "moderne" men ikke mindst rige. Imens på landet ser vi traditionelle håndværkere og nogen få præste.

Hvad er opfattelsen af kristendommen?

Det er stadig et traditionelt samfund som betyder at de stadig tror meget på gud og er skeptiske når det kommer til videnskab.