Folkedrab

Hvad er folkedrab ift FN?

Kort sagt er det er når man påtager skade til en bestemt gruppe, enten psykisk eller fysisk.

Men helt specifikt bliver det defineret som et "bevidst forsøg på helt eller delvist at tilintetgøre" en af de her grupper:

1. Nationale grupper: Nogen som kommer fra samme land
2. Etniske grupper: Taler samme sprog eller har samme kultur
3. Racemæssige grupper: Samme fysisk karaktistikker eller genetik
4. Religiøse grupper: Samme religion

Og det man skal gøre mod en af de grupper for at begå et folkedrab er:

1. At dræbe nogen fra gruppen
2. At skade nogen fra gruppen (enten fysisk eller psykisk)
3. Give dem så dårlige levevilkår at de tager fysisk skade af det
4. Præventere fødsler
5. Give børnene videre med magt til en anden gruppe

Grunden til at FNs definition er relevant er da du kun kan blive straffet hvis det du gør høre indenfor deres definition.

Hvordan opstår folkedrab?

Ifølge Harffs tre teoretiske bud opstår folkedrab og politisk motiverede massedrab på grund af en kombination af:

1. Voldeligt magtskifte som f.eks. revolutioner
2. En strategi under eller lige efter en borgerkrig
3. Efter et oprør

Hvis du gerne selv ville opleve et folkedrab skal du leve i et diktatur da Harff også mener risikoen for folkedrab her er størst.

I følge Stanton er der 10 stadier i et folkedrab:

1. Klassificering: Det bliver "forbudt" at blande grupper.
2. Symbolisering: Man navngiver en gruppe.
3. Diskriminering: En dominerende gruppe fratager rettigheder fra en minoritet.
4. Dehumanisering: Man nedgøre gruppen og sammenligner den med f.eks dyr.
5. Organisering: Man gør klar til folkedrabet ved at skaffe våben m.m.
6. Polarisering: Grupper med moderate holdninger fjernes.
7. Forberedelse part 2: Man finder sine ofre og f.eks. samler dem i ghettoer m.m.
8. Forfølgelse: Man udskiller dem og fortsat identificere nye ofre.
9. Udryddelse: Man begynder at dræbe og voldtage ofre som er udskilt.
10. Benægtelse: Man benægter at folkedrabet fandt sted.

Staub mener at folkedrab opstår gradvist og altså ikke bare i et. Det gør også det næsten ikke bliver opdaget. Dog mener han også tre ting skal være opfyldt:

1. Dårlige levevilkår

2. Nogen gruppedynamikker

3. Nogen andre træk i kulturen eller samfundet

Hvem er folkedrabets aktører?

Der er mange aktører i folkedrab, men man kan sige der altid er nogen bestemte roller tilbage i folkedrab, selvom de kan svinge meget da grænserne er "hårfine". Nemlig følgende roller:

1. Ofre: Dem det går ud over
2. Gerningsmænd: Opfatter ofre negativt
3. Tilskuere: Passive, men kan blive til gerningsmænd hvis deres opfattelse til ofre er den samme som gerningsmændene eller omvendt blive til en modstander hvis de f.eks. får gerningsmænd til at tvivle på deres handlinger
4. Modstandere: Dem imod folkedrabet

Beskrivelse af folkedrab

Armenien

Hvornår?

Folkedrabet skete for 100 år siden altså fra 1915-1918.

Hvordan?

Der var mange fra Osmanerriget (som Armenien var en del af på tidspunktet), som stemte radikalt på en aggresiv nationalistisk "tyrkisme". Man dræbte omkring 1-1,5 millioner armeniere.

Hvem?

Det var primært osmanniske tyrkere og kurdere fra Østtyrkiet som stod bag. Det startede med de dræbte soldater, derefter eliten og til sidst begyndte de at dræbe kvinder, børn osv.

Hvorfor?

Der var mange tyrkisk intellektuelle som så frem til landet vi nu i dag kender som Tyrkiet i stedet for det daværende Osmannerrige. Men allervigtigst for folkedrabet ville de ikke have nogen ikke-tyrkiske minoriter som f.eks. armenerene.

Bosnien

Hvornår?

Det varede i tre et halvt år, fra 1992 til 1995.

Hvordan?

Der foregik en stor kamp mellem landets tre etniske grupper: serbere, kroater og muslimere. I byen Srebrenica, hvor der var flest dræb, dræbte serbere (de serbiske styrker) omtrent 8000 muslimske mænd og drenge! Selvom alliancer mellem de forskellige parter skiftede var det primært ultranationalistiske serbere og kroatere som kæmpede mod muslimerne.

Hvem?

FN og NATO prøvede at stoppe krigen som kom i 1992 i Bosnien uden den store succes. Så det endte med at over 100 tusind mennesker døde, hvor de døde primært bestod af den muslimske minoritet.

Hvorfor?

Nogen år før denne "krig" startede var det at Bosnien var en del af det daværende Jugoslavien. Men så var det at der var nogen konflikter på hver sin side af Bosnien. Den ene i Kroatien og den anden i Serbien. Så nu stod den daværende statsminister Alija Izetbegovic i mellem tre valg.

Han kunne:

1. At forblive i det meget ustabile Jugoslavien
2. At erklære Bosnien for en uafhængig stat
3. At dele landet op mellem Kroatien og Serbien ligesom de to landes præsidenter Franjo Tudjman og Slobodan Milosevic på daværende tid håbede på.

I praksis var den bedste løsning nok at dele landet, så de ultranationalistiske serbere og kroatere ikke ville lave et oprør. Men i stedet valgte han at afholde en folkeafstemning om hvorvidt Bosnien skulle blive til en uafhængig stat og trods store demonstrationer fra serbere og lav stemmeprocent (64%) stemte 99% for at Bosnien simpelthen skulle være selvstændigt! Så i april 1992 betragtede USA og EU nu Bosnien som en uafhængig stat. Alligevel endte det dog med at nogen utilfredse serbere lavede deres egen lille - og uanerkendte republik - midt i Bosnien, som hed Republika Srpska med et lille hovedkvarter i byen Pale.

Stalinismens forbrydelser (Sovjetunionen)

Hvornår?

Det skete imens Stalin styrede Sovjet fra 1928 til 1953.

Hvordan?

Det skete på mange forskellige måder, som nok også er hvorfor man kalder det "stalinismens forbrydelser". Men nogen mærkbare eksempler er bl.a. "Den store terror", hvor Stalin i hyppige "bølger" udrensede Sovjetunionen for dem som ikke var loyale. Det gik ud over alle samfundslag, som betød at både rige og fattige kunne blive arresteret, dræbt, sendt til arbejdslejr eller deporteret. Det gik dog primært ud over samfundets øverste lag, altså de rige og magtfulde.

En anden markant begivenhed var udrensningen af jøder, som skete igennem en længere periode i bælger. Bl.a. blev mange jødiske læger mistænkt for at have dræbt eller forgiftet den politiske elite.

Yderligere var det at Sovjetunionen også led af hungersnød i en periode af et år fra 1932-1933, da bønderne et par år før var tvunget til at aflevere deres ejendom til staten for at "kollektivisere" landbruget. Dette medførte dog at bønderne i 1932 valgte at gemme kornet, som led til 6 millioner døde rundt omkring i Sovjetunionen. Selvom hovedstaden, Moskva ikke ville anerkende hungersnøden sendte de stadig såkaldte kornkommandoere og kornbrigader, hvis opgave var at finde kornet bønderne havde gemt. De vidste dog ingenting om hungersnøden.

Hvem?

Det var Stalin og medlemmerne af hans parti som primært stod bag.

Hvorfor?

Det var bl.a. fordi at Sovjetunionens diktator, Stalin, ligesom mange andre politikere, er interesseret i at opretholde hans magt og han var ikke bange for at bruge grusomme metoder - ligesom Putin gør. Så det betyder hvis der kom en politisk modstander eller en som ikke var loyal

Irak

Hvornår?

Det mest veldokumenterede folkedrab i Iraks moderne historie fandt sted i perioden 1986–1989, under den såkaldte Anfal-kampagne, som blev gennemført af Saddam Husseins Baath-regime.

Hvordan?

Kampagnen bestod af en systematisk militær offensiv mod den kurdiske befolkning i det nordlige Irak. Den omfattede razziaer, vilkårlige henrettelser, deportationer, ødelæggelse af landsbyer og brug af kemiske våben. Kulminationen kom i Halabja i 1988, hvor et kemisk angreb dræbte flere tusinde civile på få timer. Dette angreb illustrerer en af kernekomponenterne i FN’s definition: det bevidste forsøg på at tilintetgøre en defineret etnisk gruppe gennem både fysiske og psykiske ødelæggelsesstrategier.

Hvem?

Bag folkedrabet stod det irakiske militær, efterretningstjenesterne samt paramilitære enheder under direkte ledelse af Saddam Hussein og hans nære kreds, herunder Ali Hassan al-Majid, ofte kaldet “Kemiske Ali”. Offergruppen bestod primært af kurdiske civile, der blev klassificeret af regimet som en potentiel femtekolonne på grund af deres kulturelle særpræg og politiske modstand.

Hvorfor?

Regimets ideologi kombinerede arabisk nationalisme, autoritær centralisering og en dyb mistillid til etniske minoriteter. Kurderne blev opfattet som en strukturel trussel mod Iraks territoriale integritet, især fordi flere kurdiske grupper samarbejdede taktisk med Iran under Iran-Irak-krigen. Dermed blev udryddelsespolitikken legitimeret som en “sikkerhedsforanstaltning”, hvilket eksemplificerer den måde, hvorpå stater ofte rationaliserer ekstreme foranstaltninger gennem en blanding af militær strategi og ideologisk dehumanisering.