Termodynamik

I kemi A, bruger vi termodynamik til at se på om en reaktion er endoterm eller exoterm, samt om den er spontan eller ikke spontan. Om en reaktion er spontan eller ikke spontan, siger noget om hvorvidt om den sker, uden du behøver at gøre noget.

F.eks. er klorin i kummen, en række spontane reaktioner. Imens reaktionen der laver vand om til ilt og dihydrogen ikke er spontan. Men termodynamikken kan også sige noget om vi gør der kommer mere "kaos" i omgivelser eller i systemet (for at en reaktion kan ske, skal der komme mere "kaos" eller uorden i verdenen. Det betyder at der til sidst ikke ville ske nogen reaktioner, fordi alt ville være det samme.)

Entropi

Entropi, som vi også kalder for SS i kemi, handler basically om hvor mange måder et molekyle kan bøjes, drejes og ændres på samt en masse andre ting. Men kort sagt om molekyllets "kaos". Hvis molekylet har en S værdi på nul, kan vi formode at den ikke har mange isomere (her kan man i en opgave bl.a. komme ind på konjuktionsisomer! det er isomer for 3d strukturen), som f.eks. grafit eller is. Samtidig siger en lav S værdi også at den er i en solid form, da der her er mindre konjuktionsisomer. Imens gas er hulter til bulter og kan have mange former. Men hvis molekyllet har en S værdi som er meget høj og positiv. Er molekyllet relativt ustabilt, og bliver over tid omdannet til andre molekyler. Et eksempel på dette er en diamant eller noget vanddamb.

I kemi, bruger vi S for alle reaktanter og produkter i en reaktion til at finde ΔS\Delta S for den reaktion. "Formlen" for det ser således ud:

ΔS=∑produkter(S)−∑reaktanter(S)\Delta S = \sum produkter(S) - \sum reaktanter(S)

ΔS\Delta S siger noget om hvorvidt om reaktionen gør der kommer mere uorden (eller orden) i vores system (der reaktionen foregår) eller i omgivelserne (alt udenom reaktionen). Der ville altid komme mere uorden end orden i hele verden, men spørgsmålet er bare hvor. Man skal være obs på at kigge på hvilken tilstandsform reaktenten eller produktet er i, da det kan ændre S værdien. Der er f.eks. meget orden i en isterning og dermed en lav S værdi, imens vanddamb har meget uorden og dermed en høj S værdi. Selvom begge bare er vand.

Hvis ΔS\Delta S for en reaktion er negativ, betyder det at der er kommet mere orden i vores system. Imens en positiv ΔS\Delta S værdi betyder at der er kommet mindre.

Lad os regne på en opgave, hvor vi benytter os af ΔS\Delta S.

Vi har reaktionen:

CO2(g)+H2O(l)↔H2CO3(aq)CO_2(g) + H_2O(l) \leftrightarrow H_2CO_3(aq)

Og vi ønsker at undersøge om der kommer mere eller mindre orden i vores system når der bliver dannet bicarbonat.

Vi skal derfor starte med at finde S værdierne for alle molekylerne i vores databog:

SCO2(g)=213,79Jmol∗KS_{CO_2 (g)} = 213,79 \frac{J}{mol*K} SH2O(l)=69,9Jmol∗KS_{H_2O (l)} = 69,9 \frac{J}{mol*K} SH2CO3(aq)=187Jmol∗KS_{H_2CO_3 (aq)} = 187 \frac{J}{mol*K}

Og derefter kan vi udregne ΔS\Delta S for reaktionen:

ΔS=(187Jmol∗K)−(69,9Jmol∗K+213,79Jmol∗K)=−96,69Jmol∗K \Delta S = (187 \frac{J}{mol*K}) - (69,9 \frac{J}{mol*K} + 213,79 \frac{J}{mol*K}) = -96,69 \frac{J}{mol*K}

Der er altså dermed kommet mere orden i vores system. Da SsalmetS_{salmet} altid skal blive større for en given reaktion kan ske, kan vi også forvente at entropien må have stiget i omgivelserne.

Entalpi

Entalpi siger noget om hvor meget energi der er i et stof. I kemi kalder vi det for HH. Men det vi virkeligt er interesseret i er ΔH\Delta H, som siger noget om hvorvidt om en reaktion er endoterm eller exoterm. Hvis ΔH\Delta H er positiv, betyder det at reaktionen er endoterm, imens en negativ ΔH\Delta H betyder at reaktionen er exoterm, fordi den afgiver dens energi til omgivelserne.

Når man skal udregne ΔH\Delta H for en reaktion bruger man følgende formel, som minder meget om den for ΔS\Delta S:

ΔH=∑produkter(H)−∑reaktanter(H)\Delta H = \sum produkter(H) - \sum reaktanter(H)

Man udregner på samme måde som i regneeksemplet for ΔS\Delta S, men man bruger H værdierne i stedet for S værdierne. Man skal også være obs på tilstandsformerne, da de også kan ændre i H værdien.

Gibbs fri energi

Gibbs frie energi, som vi også kalder for GG i kemi, er noget vi typisk bruger til at udregne ΔG\Delta G, som kan bruges til at se om en reaktion er spontan eller ej. Hvis en reaktion er spontan, betyder det at termodynamikken gerne ville have reaktionen sker. Det siger dog ikke noget om hvor hurtigt reaktionen sker.

Hvis temperaturen og trykket er konstant gælder det at reaktionen er i ligevægt når ΔG=0\Delta G = 0 og når ΔG<0\Delta G < 0 er reaktionen spontan.

Der er flere måder som ΔG \Delta G kan udregnes på.

Man kan enten bruge følgende formel:

ΔG=ΔH−T∗ΔS \Delta G = \Delta H - T * \Delta S

hvor man skal huske at ΔH\Delta H og ΔS\Delta S skal have samme enhed (gerne kJ i nævneren, men kan også være J )

Eller man kan bruge følgende formel, som viser sammenhængen mellem ΔG \Delta G, KK og gaskonstanten RR:

K=e−ΔGT∗RK = e^{-\frac{\Delta G}{T*R}} ΔG=−R∗T∗ln(K)\Delta G = -R * T * ln(K)

Her skal man huske at bruge gaskonstanten med de rigtige enheder. Det kommer vi nærmere ind på i faldgruber.

Lad os prøve at lave en opgave med Gibbs energi hvor vi skal finde ligevægtskonstanten, ved 800 grader for reaktionen:

2C7H5N3O6(s)⇔3N2(g)+5H2O(g)+7CO(g)+7C(s)2 C_7H_5N_3O_6(s) \Leftrightarrow 3N_2 (g) + 5 H_2O (g) + 7CO (g) + 7C(s)

Vi starter med at finde ΔH\Delta H samt ΔS\Delta S. For at udregne dem skal vi slå SS og HH værdiene op i vores databog:

SC7H5N3O6(s)=243,4Jmol∗KS_{C_7H_5N_3O_6 (s)} = 243,4 \frac{J}{mol * K} HC7H5N3O6(s)=−63,2kJmolH_{C_7H_5N_3O_6 (s)} = -63,2 \frac{kJ}{mol} SN2(g)=191,6Jmol∗KS_{N_2 (g)} = 191,6 \frac{J}{mol * K} HN2(g)=0kJmolH_{N_2 (g)} = 0 \frac{kJ}{mol} SH2O(g)=188,8Jmol∗KS_{H_2O (g)} = 188,8 \frac{J}{mol * K} HH2O(g)=−241,8kJmolH_{H_2O (g)} = -241,8 \frac{kJ}{mol} SCO(g)=197,7Jmol∗KS_{CO (g)} = 197,7 \frac{J}{mol * K} HCO(g)=−110,5kJmolH_{CO (g)} = -110,5 \frac{kJ}{mol} SC(s)=5,7Jmol∗KS_{C (s)} = 5,7 \frac{J}{mol * K} HC(s)=0kJmolH_{C (s)} = 0 \frac{kJ}{mol}

Og udregner ΔS\Delta S ud fra vores tabelværdier:

ΔS=(191,6∗3+188,8∗5+197,7∗7+5,7∗7)−(243,3∗2)=2456Jmol∗K\Delta S = (191,6*3+188,8*5+197,7*7+5,7*7) - (243,3*2) = 2456 \frac{J}{mol * K}

Og udregner ΔH\Delta H ud fra vores tabelværdier:

ΔH=(0∗3+(−241,8)∗5+(−110,5)∗7+0∗7)−(−63,2)∗2=−1856,1kJmol\Delta H = (0*3+(-241,8)*5+(-110,5)*7+0*7) - (-63,2)*2 = -1856,1 \frac{kJ}{mol}

Og omregner ΔS\Delta S til kJ, så vi har samme enheder:

ΔS=24561000=2,456\Delta S = \frac{2456}{1000} = 2,456

Og udregner Gibbs energi:

ΔG=−1856,1−1073,15∗2,456=−4491,76 \Delta G = -1856,1 - 1073,15 * 2,456 = -4491,76 K=e−−4491,761073,15∗0,00831446=4,25∗10218 K = e^{-\frac{-4491,76}{1073,15 * 0,00831446}} = 4,25 * 10^{218}

Forsøg, og tabeller

Almindelige faldgruber

Jeg har lavet en liste af almindelige faldgruber, som man skal være opmærksom på:

  1. Glemme at gange med koefficienter.
  2. Bruge forkert gaskonstant
  3. Finder værdier for den forkerte tilstandsform.